Laver cup tennis

Laver Cup 2026 – alt om hold, datoer og TV-dækning fra London

Hvert år mødes seks af Europas bedste tennisspillere seks af de bedste fra resten af verden i en af sportens mest anderledes holdturneringer. I 2026 vender Laver Cup tilbage til London, hvor The O2 for anden gang på tre år lægger indendørs hardcourt til lækker tennis i TV.

Her får du hele overblikket: hold, datoer, format og hvordan du følger det hjemmefra.

Hvad er Laver Cup?

Laver Cup blev skabt i 2017 på initiativ af Roger Federer og hans management og er opkaldt efter australske Rod Laver, en af tennissportens allerstørste spillere. Konceptet er enkelt, men anderledes end resten af touren: Team Europe møder Team World over tre dage i en blanding af single- og doublekampe, hvor pointværdien stiger dag for dag. Turneringen tæller ikke med i ATP-ranglisten, men er alligevel blevet et af sæsonens mest sete tennis-events, fordi formatet skaber en sjælden holdfølelse og følelsesudbrud, man normalt ikke ser i individuel tennis.

Hvornår og hvor spilles Laver Cup 2026?

Laver Cup 2026 spilles fredag den 25. til søndag den 27. september på The O2 i London – samme arena, der også var vært i 2022. Kampene afvikles på hardcourt indendørs, hvilket typisk giver hurtige, publikumsvenlige opgør med mange breaks og tiebreaks.

Team Europa: Alcaraz og Zverev i spidsen

Team Europa stiller med et hold anført af verdensrangliste-duoen Alexander Zverev og Carlos Alcaraz. Resten af truppen består af italienske Flavio Cobolli, spanske Rafael Jódar (der gør sin Laver Cup-debut), tjekkiske Jakub Menšík og norske Casper Ruud. Yannick Noah er kaptajn med tidligere Wimbledon-finalist Tim Henman som vicekaptajn.

Team Verden: To sene udskiftninger før start

Team Verden går ind i turneringen med en anden opstilling, end de fleste havde ventet for bare få dage siden. Ben Shelton, der tabte US Open-finalen til Alexander Zverev tidligere i september, har trukket sig fra Laver Cup og erstattes af Brandon Nakashima. Samtidig er Tommy Paul meldt fra med en albue-skade pådraget under US Open, og han erstattes af argentinske Francisco Cerúndolo. Tilbage på holdet er australske Alex de Minaur, amerikanske Taylor Fritz og Learner Tien samt kasakhiske Alexander Bublik. Andre Agassi er kaptajn med tidligere Wimbledon-mester Pat Rafter som vicekaptajn.

De sene udskiftninger er en påmindelse om, hvor fysisk krævende afslutningen på hardcourt-sæsonen er for spillerne efter en lang sommer med US Open som kulmination.

Sådan fungerer pointsystemet

Det, der gør Laver Cup særlig, er selve pointstrukturen. Der spilles i alt 12 kampe fordelt over tre dage – en blanding af single og double – men point-værdien stiger undervejs:

  • Fredag: Hver kamp er 1 point værd
  • Lørdag: Hver kamp er 2 point værd
  • Søndag: Hver kamp er 3 point værd

Det første hold, der når 13 point, vinder turneringen. Systemet betyder, at intet er afgjort, før de sidste kampe søndag er spillet, og at en enkelt sejr eller et enkelt nederlag søndag kan afgøre hele turneringen – noget der historisk har skabt flere dramatiske afslutninger.

Hvor kan du se Laver Cup 2026 i Danmark?

Den danske TV- og streamingdækning af Laver Cup 2026 er endnu ikke officielt bekræftet. Tidligere udgaver af turneringen har været vist eller streamet i Danmark via Eurosport 1 og det gør de sikkert igen i år.

Derfor er Holger Rune ikke med i år

Holger Rune har tidligere repræsenteret Team Europe ved Laver Cup, men er ikke en del af truppen i 2026. Forklaringen er enkel: Rune er stadig i gang med sit comeback efter mere end ti måneders skadespause med en overrevet achillessene og er dermed hverken højt nok rangeret eller klar til at spille tre intense kampdage blot uger efter en planlagt turneringspause. I stedet peger Rune selv på Davis Cup mod Bulgarien den 18.-19. september i Hillerød som sit foretrukne comeback-øjeblik – en uge før Laver Cup indledes i London. Følg hele optakten til det danske comeback på Hvornår spiller Holger Rune.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår spilles Laver Cup 2026? 

Fra fredag den 25. til søndag den 27. september 2026, på The O2 i London.

Hvordan vinder man Laver Cup?

 Det hold, der først når 13 point, vinder. Point-værdien pr. kamp stiger fra 1 (fredag) til 2 (lørdag) til 3 (søndag).

Spiller Holger Rune med i Laver Cup 2026?

Nej. Rune er midt i sit comeback efter en achillesskade og satser i stedet på Davis Cup mod Bulgarien den 18.-19. september.